Hydra er himlens arealmæssigt største stjernebillede, men består trods sin størrelse næsten kun af svage stjerner.
Faktaboks
- Også kendt som
Hydra er himlens arealmæssigt største stjernebillede, men består trods sin størrelse næsten kun af svage stjerner.
Hydras hoved, der markeres af stjernebilledets klareste stjerne, Alphard, befinder sig lige under Krebsen. Alphard, også kaldet α Hydrae, befinder sig 177 lysår fra vores solsystem og er en orangerød kæmpestjerne med en tilsyneladende størrelsesklasse på +2.
γ Hydrae er en gul kæmpestjerne, der har en tilsyneladende størrelsesklasse på +3 magnituder. Det betyder, at denne stjerne er den næstklareste stjerne i stjernebilledet, da stjernen β Hydrae, som er en blå-hvid dobbeltstjerne, kun har en tilsyneladende størrelsesklasse på +4,3 og dermed er svagere end γ Hydrae.
Hydra huser en del dobbelt- eller trippelstjernesystemer, hvor de enkelte stjernekomponenterne kun kun kan ses med astronomiske teleskoper. Et eksempel dobbeltstjernen er ε Hydrae, i en afstand af 135 lysår, hvis to stjerner – en gul og en blå – har en omløbstid omkring hinanden på cirka 1000 år.
Stjernebilledet indeholder også en række variable stjerner, eksempelvis R Hydrae, der er en af de klareste Mira-variable stjerner på himlen. Trods en stor afstand på cirka 2000 lysår fra vores solsystem opnår den en maksimal lysstyrke svarende til en tilsyneladende størrelsesklasse på +3,5. Et andet eksempel er V Hydrae, der er rød stjerne i en afstand af 20.000 lysår, som svinger i tilsyneladende størrelsesklasse fra +9 til +6,6 magnituder.
Endelig er Hydra hjemsted for den røde hovedseriestjerne GJ 357, der i en afstand af kun 31 lysår huser et planetsystem med mindst tre exoplaneter. Den ene af disse, GJ 357d, er formentlig en stor superjord, der har en bane i den såkaldte beboelige zone omkring moderstjernen.
Hydra indeholder en række Messier-objekter, der både tæller en række tåger i Mælkevejen, samt enkelte ekstragalaktiske objekter, som eksempelvis galaksen M83 (Messier 83). Objekterne M48 og M68 er hhv. en åben stjernehob og en kuglehob i Mælkevejen.
Derudover finder man også den planetariske tåge “Jupiters Spøgelse” (NGC 3242) i Hydra: Den ses ikke med det blotte øje, men blev første gang observeret af astronomen William Herschel i 1785.
Hydra er én af de oprindelige 48 græske konstellationer, men har rødder helt tilbage til babylonisk astrologi. Stjernebilledet er forbundet med det mangehovedede monster, der blev dræbt af helten Hercules: Hvis ét af Hydraens hoveder blev hugget af, voksede der to mere ud i stedet.
I en anden græsk myte er Hydra forbundet med den slange, der blev serveret for guden Apollon i et bæger med vand, af en kragefugl. Apollon kastede både fuglen, bægeret og havslangen op på himlen: Alle tre udgør nu hvert sit stjernebillede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.