Deneb, α Cygni, den klareste stjerne i stjernebilledet Svanen og en af de tre klare stjerner i Sommertrekanten. Deneb har størrelsesklassen 1,3, og dens afstand til Jorden er 1600 lysår. Deneb er ca. 100.000 gange mere lysstærk end Solen, og det gør den både til en af de klarest lysende stjerner og til en af de fjerneste stjerner, som er synlige med det blotte øje. Se også stjernenavne.