Andromeda er et efterårsstjernebillede på den nordlige stjernehimmel. Andromeda er synligt fra Danmark, og det er et af de 48 klassiske græske stjernebilleder der indgår i de nuværende 88 officielle konstellationer.

Stjernebilledet i græsk mytologi

Stjernebilledet er opkaldt efter Andromeda fra græsk mytologi. Hun var datter af den egyptiske Dronning Kassiopeia, der som skyldig i hybris overfor guden Poseidon blev lænket til en sten for at blive spist af havuhyret Cetus.

Både stjernebilledet Cassiopeia og havuhyret er repræsenteret ved officielle konstellationer.

En af himlen største konstellationer

På grund af sin nordlige beliggenhed er Andromeda kun synlig nord for 40° sydlig bredde. Der er tale om én af himlen største konstellationer med et areal der er over 1.400 gange større end fuldmånen, om end det kun er halvt så stort som den største konstellation, Hydra.

Andromeda danner sammen med stjernebillederne Cepheus, Cassiopeia, Cetus, Perseus og Pegasus en samlet gruppe på himlen, der afspejler deres fælles mytologiske baggrund, som fx også kendes fra babylonisk astronomi.

Stjernerne i Andromeda

Andromeda består i udgangspunktet af et dusin stjerner, der kan ses med det blotte øje, men konstellationen indeholder i alt 65 nummerede stjerner, samt en række andre astronomiske objekter.

Alfa, beta og gamma Andromedae.

De tre klareste stjerner i Andromeda er alfa (Alpheratz), beta og gamma Andromedae. Alfa og gamma består begge af flere stjerner. Beta Andromedae Mirach er en rød kæmpestjerne, hvis farve tydeligt fremstår selv for det blotte øje.

Ypsilon Andromedae

Flere stjerner i Andromeda er hjemsted for planeter, fx Ypsilon (υ) Andromedae, også kaldet Titawin, i en afstand af 44 lysår fra Jorden. Der er tale om en dobbeltstjerne bestående af en rød dværgstjerne og en stjerne lidt varmere end solen, der omkredses af fire planeter, hvor af to er på størrelse med Jupiter og to er mere end 10 gange tungere.

Andromedagalaksen

Stjernebilledet Andromeda er formentlig mest kendt for at huse Mælkevejens berømte nabogalakse, Andromedagalaksen, der er en spiralgalakse også kendt under betegnelsen M31 og ét af de tre Messier-objekter i konstellationen.

Andromedagalaksen kan ses med det blotte øje, i modsætning til flere af de andre ekstragalaktiske objekter i Andromeda.

Meteorsværmen Andromediderne

Stjernebilledet huser en årlig tilbagevendende meteorsværm kaldet Andromediderne, som forekommer i sidste halvdel af november. Andromediderne forbindes ofte med Bieles komet, der er beskrevet første gang i 1772, men relationen mellem de to fænomener vurderes i dag som usikker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig