Titius-Bodes lov, Bodes lov, empirisk lovmæssighed for planeternes afstand fra Solen. Den blev publiceret af J.D. Titius i 1766 og gjort almindelig kendt af J.E. Bode i en bog fra 1772. Formlen kan skrives rn = 0,4+0,3∙2n, hvor rn er planetens afstand fra Solen målt i astronomiske enheder (AE), og n er −∞ for Merkur og 0,1,2, ... for de følgende planeter. Denne formel passer godt på planeterne fra Merkur til Uranus, idet n = 3 svarer til asteroidebæltet, men Neptun og Pluto er tættere på Solen end forudsagt.
| n | afstand if. Titius- Bodes lov (AE) | faktisk afstand (AE) | |
|---|---|---|---|
| Merkur | –M | 0,4 | 0,4 |
| Venus | 0 | 0,7 | 0,7 |
| Jorden | 1 | 1 | 1 |
| Mars | 2 | 1,6 | 1,5 |
| asteroidebæltet | 3 | 2,8 | 2,2-3,3 |
| Jupiter | 4 | 5,2 | 5,2 |
| Saturn | 5 | 10 | 9,6 |
| Uranus | 6 | 19,6 | 19,2 |
| Neptun | 7 | 38,8 | 30,1 |
| Pluto | 8 | 77,2 | 39,5 |
Med en mere generel formel, baseret på en rækkeudvikling, kan man med forskellige parametervalg også beskrive afstandene af Jupiters, Saturns, Uranus' og Neptuns måner til moderplaneterne.
Der er ikke nogen fysisk forklaring på Titius-Bodes lov, men den afspejler formentlig dels forholdene i det tidlige Solsystem, dels betingelserne for en stabil udvikling af et mangepartikelsystem.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.