Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vægtløshed

Oprindelig forfatter PNor Seneste forfatter Redaktionen

Vægtløshed. Tyngdekraften spiller en stor rolle for krystallers vækst. Øverst ses en proteinkrystal dannet på Jorden ved at blande en protein- og en saltopløsning. Krystallen er vokset ved såkaldt dendritisk vækst, hvor ethvert fremspring på krystalfladen vokser hurtigere end naboområderne. Dette giver en uregelmæssig krystal. Nederst krystaller af det samme protein (et planteenzym), groet i rummet i vægtløs tilstand. De er næsten perfekte og kan blive meget større end på Jorden.

Vægtløshed. Tyngdekraften spiller en stor rolle for krystallers vækst. Øverst ses en proteinkrystal dannet på Jorden ved at blande en protein- og en saltopløsning. Krystallen er vokset ved såkaldt dendritisk vækst, hvor ethvert fremspring på krystalfladen vokser hurtigere end naboområderne. Dette giver en uregelmæssig krystal. Nederst krystaller af det samme protein (et planteenzym), groet i rummet i vægtløs tilstand. De er næsten perfekte og kan blive meget større end på Jorden.

vægtløshed, mikrogravitation, tilstand af frit fald for et legeme, fx under rumflyvning i kredsløb om Jorden. Ifølge den almene relativitetsteoris ækvivalensprincip kan et frit fald lokalt ikke skelnes fra en tilstand af jævn, retlinjet bevægelse fjernt fra alle gravitationsfelter. I et rumfartøj, der kredser om Jorden (dvs. falder frit i Jordens tyngdefelt), vil både rumfartøj og alle genstande i det således have samme acceleration mod Jordens centrum; en astronaut kan derfor svæve frit i rumfartøjet og føler ingen tyngde.

De første kortvarige eksperimenter i vægtløshed havde varighed af minutter og blev foretaget på levende aber og mus i sonderingsraketter (sounding-rockets) omkring 1950.

3.11.1957 blev den russiske hund Lajka det første levende væsen, der var længerevarende vægtløs i rummet i Sputnik 2, og 12.4.1961 var kosmonauten Jurij Gagarin som det første menneske i rummet vægtløs i et enkelt kredsløb om Jorden. Den russiske kosmonaut Valerij Poljakov (f. 1942) blev i 1995 indehaver af verdensrekorden i vægtløshed med et ophold på rumstationen Mir i 438 dage i træk. Mht. de fysiologiske virkninger af vægtløshed, se rummedicin. Kortvarig vægtløshed kan skabes under lodrette fald i tårne (eng. drop towers) og under parabolflyvning i fly.

Annonce

Vægtløshed benyttes videnskabeligt i grundforskning inden for fysik, kemi, biologi, fysiologi og medicin. Fx kan vægtløshed benyttes til dyrkning af regelmæssige proteinkrystaller (med kommercielle aspekter inden for medicinalindustrien), karakterisering af væskers overfladespænding og udforskning af menneskets fysiologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Norsk: vægtløshed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181465