Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rumskrot

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

rumskrot, løsdele af gamle raketter og satellitter i kredsløb om Jorden. Rumskrot kan fx være satellitter, der ikke længere er i brug, eller raketdele, som er blevet tilovers efter forskellige rumrejser.

I 2011 kan ca. 22.000 genstande i kredsløb ses fra Jorden, dertil kommer en lang række mindre løsdele, hvis antal bl.a. er blevet stærkt forøget, efter Kina i 2007 ved en test med et anti-satellitvåben ødelagde en gammel vejrsatellit, og da to satellitter kolliderede i 2009. Den Internationale Rumstation (ISS) har ved flere lejligheder været tæt på kollision med rumskrot i kredsløb, der kan nå en fart af ca. 28.000 km/h.

Flere rapporter, bl.a. fra Pentagon og Det Nationale Forskningsråd i USA, anbefaler, at der gøres noget ved problemet, men det er endnu ikke lykkedes at udtænke en grundig metode til oprensning af rummet. Se også rumfart.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
rumskrot i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300655