Banekorrektion, justering af et rumfartøjs bane. De fleste rummissioner, især de interplanetare, kræver en højere grad af præcision end den, der kan præsteres ved opsendelsen. Den korrekte bane opnås derfor ved aktivering af små styreraketter i løbet af selve flyvningen. Banekorrektioner benyttes også til at fastholde geostationære satellitter og rumsonder på deres positioner.