Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Meteosat

Oprindelig forfatter HFa Seneste forfatter Redaktionen

Meteosat. Meteosat-7 vejer ca. 325 kg, dens solcellebeklædte krop har en diameter på 2,1 m, og totallængden er 3,2 m. Gennem det sorte vindue opfanger radiometre stråling fra Jorden og atmosfæren til et nyt billede hver halve time. Billedet th. er ikke et farvefoto, men et computerskabt billede dannet på grundlag af den modtagne infrarøde og synlige stråling. Hav og land har næsten de naturlige farver, mens skyerne afhængigt af deres temperatur, type og tykkelse er let farvede. Lavtliggende og relativt varme stratocumulusskyer fremtræder gullige, højtliggende og kolde cirrusskyer er blålige, mens voldsomme cumulonimbusskyer i fx troperne er hvide.

Meteosat, række af europæiske meteorologiske satellitter drevet af EUMETSAT. Meteosat-1 blev opsendt 1977, og den nyeste, Meteosat-7, fra Kourou-rumcentret 1997. Fra en geostationær position 36.000 km over ækvator på nulmeridianen måler den stråling fra Jorden i tre bølgelængdeområder (synlig, infrarød og vanddampspektret). Data fra Meteosat anvendes af meteorologiske institutioner i mere end 100 lande, og billeddata vises ofte som skyfilm sammen med tv-stationers vejrudsigter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Faurby: Meteosat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124791