Mars Pathfinder

Mars Pathfinder efterses en sidste gang før afgangen.

.
Licens: Brukerspesifisert

Mars Pathfinder medbragte flere videnskabelige instrumenter til at undersøge Mars' overflade og atmosfære. Et af dem, der er udviklet på Ørsted Laboratoriet ved Københavns Universitet, består af fem ringformede magneter med forskellig tiltrækningsevne. Billedet viser et af disse instrumenter på landeren. Der ses ringformede støvmønstre på de fire kraftigste magneter. Deraf kan man slutte, at støvpartiklerne er sammensatte og formentlig består af silikatkorn, der er kittet sammen af det kraftigt magnetiske mineral maghemit.

.
Licens: Brukerspesifisert

Mars Pathfinder. 360° panorama set fra landerens kamera. Landerens tre udfoldede solcellepaneler og rampen, ad hvilken mikroroveren Sojourner forlod landeren, ses nederst i billedet. Under solcellepanelerne skimtes de airbags, som beskyttede Pathfinder under landingen. Sojourner ses i midten, tv. for en stor sten, som den er ved at grundstofanalysere. Et forstørret udsnit ses th.

.
Licens: Brukerspesifisert

Mars Pathfinder er en amerikansk rumsonde, der landede på planeten Mars 4.7.1997 som den første siden Viking i 1976. Landingen foregik vha. airbags, en teknik, som aldrig før havde været anvendt. Landeren medbragte meteorologisk måleudstyr, et avanceret stereokamera og et lille fjernstyret køretøj, en mikrorover, med en rækkevidde på ca. 100 m.

Faktaboks

Etymologi

Pathfinder er et eng., 2. ord der betyder 'stifinder'

Roveren var udstyret med kameraer og et såkaldt APX-spektrometer, der kunne bestemme grundstofsammensætningen af sten, jord og støv. Stereokameraet havde en række farvefiltre til spektralanalyse af mineraler, studier af støv og skyer i atmosfæren og til observation af stjerner og Mars' måner.

Mars Pathfinder medbragte desuden forskellige danske instrumenter til at undersøge de magnetiske egenskaber af støvet på Mars. Et af disse bestod af fem permanente magneter med forskellig evne til at indfange og fastholde magnetisk støv. Ved at fotografere støvet, der samlede sig på magneterne, kunne dets magnetiske egenskaber vurderes.

Andre missioner

Mars Pathfinder var den første af en række små missioner til Mars. Mars Global Surveyor, der nåede Mars 12.9.1997, har systematisk kortlagt Mars' overflade og dens magnetfelt. Mars Odyssey gik i kredsløb 24.10.2001. På grund af en særlig gunstig konfiguration mellem Mars og Jorden i 2003 blev en hel flåde af sonder sendt mod Mars med ankomst nær årsskiftet 2003/2004. ESA's kredsløbssonde Mars Express medbragte den britiskledede landingssonde Beagle 2.

Mars Express har allerede givet en række vigtige resultater, bl.a. har man fundet spor af methan i atmosfæren, og et radareksperiment undersøger undergrunden for grænselag i håb om at kunne detektere bunden af gletsjere og eventuelle vandreservoirer under overfladen. Men Beagle 2 hørte man aldrig fra efter landingen. Derimod landede marsroverne Spirit og Opportunity planmæssigt i januar 2004.

I marts 2006 ankom Mars Reconnaissance Orbiter til Mars med kameraer, som siden har været anvendt til kortlægning af marsoverfladen i hidtil uset detalje. Mars Reconnaissance Orbiter medbringer et højtopløsnings kamera, HiRISE, med en opløsningsevne nede på Mars-overfladen på ned til 25 cm.

Det betyder, at billeder fra HiRISE bliver brugt til planlægning af ruter for de sonder (for tiden Opportunity), som er aktive på overfladen. Det lykkedes også for første gang i rumforskningens historie at fotografere en rumsonde's landing på en anden planet vha. HiRISE da NASA's Phoenix sonde landede 25. maj 2008.

De næste planlagte missioner er Mars Science Laboratory, Curiosity, en stor rover, og MAVEN-orbiteren, som skal undersøge, hvordan Mars-atmosfæren gradvis forsvinder. De planlagte missioner forventes at kulminere med, at prøver fra Mars bringes tilbage til Jorden. Det ser dog ud til at dette tidligst vil kunne ske engang efter 2022.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Mars

Morten Bo Madsen
Lic.techn., ph.d. , Københavns Universitet