Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ISO

Oprindelig forfatter HUN-N Seneste forfatter Redaktionen

ISO, Infrared Space Observatory, satellit til studier af infrarød stråling fra kosmiske objekter; opsendt af ESA 17.11.1995. ISO indeholder fire instrumenter: et kamera, et fotometer og to spektrografer; Dansk Rumforskningsinstitut har bidraget til bygningen af fotometret. For at minimalisere forstyrrende infrarød stråling fra satellitten selv bliver hele kikkertsystemet kølet ned til nogle få grader over det absolutte nulpunkt vha. flydende helium. ISO har nok helium med til, at instrumenterne kan fungere til midten af 1998. Med ISO er det muligt at studere den infrarøde stråling fra alle typer af kosmiske objekter, lige fra de mindste objekter i Solsystemet til de fjerneste kvasarer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.U. Nørgaard-Nielsen: ISO i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99786