Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ERS-satellitterne

Oprindelig forfatter PGud Seneste forfatter Redaktionen

ERS-satellitterne. Jordens havniveau bestemt på grundlag af ét års observationer med radarhøjdemåleren på ERS-1. Jordens tyngdefelt er ikke ligeligt fordelt. Det giver anledning til variationer af havets overflade, hvor der er afvigelser fra en gennemsnitsflade på minus 105 m (blåt) syd for Indien til plus 85 m (rødt) fx syd for Afrika. Dybhavsgrave påvirker overfladens højde, der ses som brede linjer langs med fx Japan og Aleuterne.

ERS-satellitterne. Jordens havniveau bestemt på grundlag af ét års observationer med radarhøjdemåleren på ERS-1. Jordens tyngdefelt er ikke ligeligt fordelt. Det giver anledning til variationer af havets overflade, hvor der er afvigelser fra en gennemsnitsflade på minus 105 m (blåt) syd for Indien til plus 85 m (rødt) fx syd for Afrika. Dybhavsgrave påvirker overfladens højde, der ses som brede linjer langs med fx Japan og Aleuterne.

ERS-satellitterne, European Remote Sensing, to jordobservations-satellitter opsendt hhv. 1991 (ERS-1) og 1995 (ERS-2) af ESA i ens cirkulære solsynkrone baner ca. 780 km over Jordens overflade. Satellitterne har en omløbstid på 100,6 min, og med 1411/35 omløb om dagen er satellitterne over samme punkt på Jorden med 35 dages mellemrum. De to satellitter er forskudt i tid, således at de er over samme punkt med én dags mellemrum (1995) og dækker et område mellem 82° n.br. og 82° s.br.

Satellitterne, der vejer 2157 kg, er udstyret med en syntetisk apertur-radar og radarhøjdemåler til bestemmelse af hhv. jordoverfladens karakter, havets bølger, vindens styrke og retning ved havets overflade samt havoverfladens niveau; de er også udstyret med en infrarød detektor til måling af havets overfladetemperatur. ERS-2 har derudover instrument til måling af atmosfærens ozon og andre atmosfærekomponenter.

ERS-satellitternes målinger anvendes inden for følgende fagområder: oceanografi, glaciologi, geologi, geodæsi, kartografi, landbrug, meteorologi og klimaforskning samt endvidere til sporing af bl.a. olieforurening og overvågning af havis.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Preben Gudmandsen: ERS-satellitterne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72055