Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Redstone

Oprindelig forfatter P-EK Seneste forfatter Redaktionen

Redstone, USA's første store raket med flydende brændstof. Den blev udviklet i 1950'erne under ledelse af Wernher von Braun, som udnyttede teknologi fra den tyske V2. Redstone blev opsendt første gang 1953, sidste gang 1967. Den udgjorde første trin i Jupiter C-raketten, der opsendte den første amerikanske satellit, Explorer 1, og blev endvidere anvendt ved de første opsendelser i Mercury-projektet. Redstone vejede ca. 28 t, var 21 m høj og 1,8 m i diameter. Redstone anvendte alkohol som brændstof og som våben (PGM-11A) kunne det bære et 3,75 Mt sprænghoved 325 km. Det var et SRBM (Short Range Ballistic Missile), men blev fejlagtigt klassificeret som et MRBM (Medium Range Ballistic Missile). Redstone er opkaldt efter den amerikanske hærs Redstone Arsenal i Huntsville, Alabama.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Erik Karlshøj: Redstone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149345

Annonce