Jet Propulsion Laboratory. Den ungarsk-amerikanske fysiker Theodore von Kármán, en af laboratoriets stiftere.

.

Jet Propulsion Laboratory er et amerikansk rumforskningslaboratorium ved Pasadena i Californien. Laboratoriet drives af Caltech for NASA og beskæftiger 6300 (2023).

Faktaboks

Også kendt som

JPL

Historien bag Jet Propulsion Laboratory

JPL's historie begyndte i 1936, da Caltech-professoren von Kármán sammen med en gruppe studerende testede nogle primitive raketter nær Pasadena. Forsøgene blev efterhånden finansieret af den amerikanske hær, og i 1944 blev Jet Propulsion Laboratory stiftet i tilknytning til gruppen i forbindelse med undersøgelser af teknologien bag de tyske V-2-raketter. I løbet af 1950'erne omfattede JPL ikke alene raketteknologi, men også kommunikation, navigation og kontrol af rumsonder samt planetudforskning.

Kendte projekter

I 1958 stod JPL bag udviklingen af USA's første satellit, Explorer 1, og senere samme år overgik finansieringen af JPL til det nyetablerede, civile NASA. Siden har JPL bygget bl.a. Ranger- og Surveyor-månesonderne, Mariner-, Viking-, Voyager-, Magellan-, Galileo- og Mars Pathfinder-planetsonderne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig