Apollo 17, den sidste månelanding i Apolloprojektet. Apollo 17 blev opsendt fra Kennedyrumcenteret i Florida 7.12.1972 med astronauterne Eugene Cernan, Harrison Schmitt og Ronald Evans (1930-90). Modsat de forrige Apollo-missioner havde Apollo 17 en videnskabsmand, geologen Harrison Schmitt, med om bord. Schmitt skulle oprindeligt have været med Apollo 18, men da den blev aflyst, overtog han testpiloten Joseph Engles plads.

11.12.1972 landede Cernan og Schmitt i månelandingsmodulet Challenger i Taurus-Littrow-dalen, mens Evans forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet America.

Astronauterne foretog tre måneudflugter med månejeepen på i alt 22 timer og kørte 36 km. Apollo 17 var den eneste ekspedition, som det lykkedes at opstille et varmeledningseksperiment. Eksperimentet krævede et 3 m dybt hul. Astronauterne tog 110,4 kg månesten med hjem. Efter sammenkoblingen i månekredsløb blev Challengers øvre trin sat til at styrte ned på Månen, for at efterladte seismometre kunne måle undergrundens beskaffenhed. Tilsvarende blev Apollo 17's Saturn V-rakets tredjetrin sat til at kollidere med Månen for at undersøge Månens indre.

Efter i alt 12 dage og næsten 14 timer landede America i Stillehavet 19.12.1972. America er i dag udstillet i Houston i Texas, hvor NASA's mission control holder til.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig