Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aerobee

Oprindelig forfatter IvBI Seneste forfatter Redaktionen

Aerobee, amerikansk forskningsraket til udforskning af den øvre atmosfære. Afløste i 1947 de resterende tyske V2-raketter og benyttede ligesom disse flydende brændstof, nu bestående af salpetersyre og en blanding af anilin og furfurylalkohol. Aerobee opsendtes især i New Mexico. Med hjælperaket var startvægten for den største model 950 kg, og 68 kg nyttelast kunne transporteres til en højde på 270 km. Aerobee blev senere afløst af raketter med fast brændstof.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Iver B. Iversen: Aerobee i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33298