AIAA er USA's ældste og største selskab for tekniske aspekter af aeronautik, astronautik og dertil hørende forsvarsvåben. AIAA dannedes i 1963 ved en sammenslutning af American Rocket Society og Institute of Aerospace Sciences, begge stiftet i 1930'erne. AIAA har som formål at fremme videnskab og teknik inden for sine områder. Midlerne er afholdelse af konferencer, opretholdelse af et bibliotek og udgivelse af månedsbladet Aerospace America samt seks tidsskrifter for faglige specialer. Medlemmerne, af hvilke der i 2007 var over 31.000, rekrutteres i høj grad fra industrifirmaer inden for området.
Faktaboks
- Også kendt som
-
American Institute of Aeronautics and Astronautics
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.