Dione, Saturns fjerdeinderste måne med en radius på 560 km. Dione har en middelmassefylde på kun 1,4 g/cm3, hvilket betyder, at mere end halvdelen af dens indre må bestå af is. Dione har dels områder med mange kratere, dels kraterfattige områder, der kunne tyde på en sen geologisk aktivitet. Dione har desuden kløfter, der er op til ti km brede og flere hundrede km lange.