Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

måne

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter Redaktionen

måne, satellit, større himmellegeme, der kredser om en planet. Både måner og planeter er i modsætning til stjerner, fx Solen, sorte legemer der ikke udsender lys. Måner og planeter kan derfor kun ses når de belyses af stjernen. Måner kan enten være indfangede asteroider som Mars' måner Phobos og Deimos og de yderste af Jupiters måner, eller de kan være dannet i samme proces som moderplaneten som fx Jupiters fire store galileiske måner.

For Jordens måne, se Månen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: måne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129606