Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sedna

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Sedna, 90377 Sedna, dværgplanet opdaget i 2003. Sedna befandt sig ved opdagelsen ca. 90 au fra Solen; den har en stærkt elliptisk bane mellem 76 og 976 au fra Solen og er derfor det hidtil fjerneste kendte objekt i Solsystemet. Omløbstiden er 12.059 år. Dværgplanetens størrelse kendes ikke nøjagtigt, men vurderes at ligge på omkring 1200 km. Dens farve er stærkt rødlig, hvilket skyldes tilstedeværelsen af frosne kulbrinter på overfladen. Med baggrund i Sednas usædvanlige bane er der blevet fremsat en teori om, at småplaneten stammer fra Oorts sky.

Sedna er opkaldt efter en inuitisk havgudinde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sedna i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=301663