Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kosmisk baggrundsstråling

Oprindelig forfatter JMad Seneste forfatter Lawa

Kosmisk baggrundsstråling. Verdensrummet er opfyldt af en elektromagnetisk mikrobølgestråling, som har næsten samme styrke i alle retninger i rummet, og hvis frekvensspektrum svarer til spektret af den elektromagnetiske stråling, der udsendes fra et absolut sort legeme med temperaturen 2,74 °C over det absolutte nulpunkt. Denne stråling fortolkes som den rødforskudte rest af en elektromagnetisk stråling svarende til en meget højere temperatur. Strålingen er et vidnesbyrd om big bang-fænomenet. De nøjagtigste data stammer fra satellitmålinger. Det vakte stor opmærksomhed, da forskerne omkring satellitten COBE (Cosmic Background Explorer) i 1992 kunne vise, at mikrobølgestrålingen ikke var ensartet i alle retninger, men udviste fluktuationer i temperaturen i forskellige retninger i rummet. Billedet er et computerbearbejdet COBE-billede, som via en farvekode viser fluktuationerne i temperatur over hele verdensrummet i en særlig kortprojektion. De blå områder er af størrelsesordenen 10 mikrograder koldere end gennemsnittet og de røde tilsvarende varmere. De tidligste faser af galaksernes dannelse kan sættes i forbindelse med de små fluktuationer i mikrobølgebaggrunden.

Kosmisk baggrundsstråling. Verdensrummet er opfyldt af en elektromagnetisk mikrobølgestråling, som har næsten samme styrke i alle retninger i rummet, og hvis frekvensspektrum svarer til spektret af den elektromagnetiske stråling, der udsendes fra et absolut sort legeme med temperaturen 2,74 °C over det absolutte nulpunkt. Denne stråling fortolkes som den rødforskudte rest af en elektromagnetisk stråling svarende til en meget højere temperatur. Strålingen er et vidnesbyrd om big bang-fænomenet. De nøjagtigste data stammer fra satellitmålinger. Det vakte stor opmærksomhed, da forskerne omkring satellitten COBE (Cosmic Background Explorer) i 1992 kunne vise, at mikrobølgestrålingen ikke var ensartet i alle retninger, men udviste fluktuationer i temperaturen i forskellige retninger i rummet. Billedet er et computerbearbejdet COBE-billede, som via en farvekode viser fluktuationerne i temperatur over hele verdensrummet i en særlig kortprojektion. De blå områder er af størrelsesordenen 10 mikrograder koldere end gennemsnittet og de røde tilsvarende varmere. De tidligste faser af galaksernes dannelse kan sættes i forbindelse med de små fluktuationer i mikrobølgebaggrunden.

kosmisk baggrundsstråling, (1. ord af gr. kosmikos, af kosmos 'verden'), svag, elektromagnetisk stråling fra verdensrummet. Baggrundsstrålingen, der har størst intensitet i mikrobølgeområdet, blev opdaget ved et tilfælde i 1965 af A.A. Penzias og R.W. Wilson, som fik nobelprisen i fysik i 1978 for opdagelsen.

Strålingen (fotonerne) modtages fra alle retninger på himlen. Den er en rest fra det meget varme og tætte tidlige Univers, men pga. Universets udvidelse og den dermed forbundne rødforskydning er fotongassens temperatur i dag blot 2,73 K, svarende til at hele rummet er fyldt med ca. 400 fotoner pr. cm3. De fotoner, vi observerer i dag, vekselvirkede sidste gang med stof ca. 300.000 år efter big bang, umiddelbart før temperaturen i Universet blev så lav, at der dannedes elektrisk neutrale atomer. Før den tid var det umuligt for fotoner at bevæge sig langt i det tætte plasma. Den kosmiske baggrundsstråling er derfor det nærmeste, vi nogensinde kommer på at kunne "se" tilbage til big bang.

Strålingen følger som forudsagt af big bang-modellen med stor nøjagtighed en Planck-fordeling. Den er isotrop på nær afvigelser af promillestørrelse, idet Jordens bevægelse relativt til fotongassen med en hastighed på ca. 370 km/s gør strålingen ca. 3 mK varmere i bevægelsesretningen og tilsvarende koldere i den modsatte retning (se Doppler-effekt). Endnu mindre afvigelser fra isotropi påvist fra COBE-satellitten giver information om de tæthedsvariationer i Universet kort efter big bang, der udgør kimen til dannelsen af galakser og galaksehobe. En række ballon-, satellit- og jordbaserede observationsprogrammer har fra slutningen af 1990'erne givet hastigt bedre data for den kosmiske baggrundsstrålings temperaturfluktuationer på små vinkelskalaer. Disse data har givet stærk evidens for, at Universet er geometrisk fladt, ligesom de muliggør væsentlige forbedringer i bestemmelsen af mange kosmologiske parametre. Se også Universet.

Annonce

Senere satellitter, WMAP (2001) og Planck (2009), kortlægger 2,73 kelvinstrålingen i større detalje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Madsen: kosmisk baggrundsstråling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110424