gammaglimt

Gammaglimt, gamma ray burst, GRB, kortvarige udbrud af gammastråling i rummet med ukendt oprindelse fjernt fra Solsystemet. Fænomenet blev opdaget fra satellitter i slutningen af 1960'erne. Der synes at være i hvert fald to undergrupper af gammaglimt, nemlig såkaldt lange gammaglimt med varighed mellem 2 s og i ekstreme tilfælde flere timer og korte gammaglimt med varighed 0,01-2 s.

Opdagelsen fra 1997 og frem af en "efterglød" af røntgenstråling fra mange lange gammaglimt og en tilsvarende efterglød af synligt lys samt af stråling ved andre bølgelængder (med op til måneders varighed) fra en del af kilderne har bidraget afgørende til forståelsen af lange gammaglimt. Det er nu fastslået, at lange gammaglimt finder sted i aktivt stjernedannende galakser på kosmologisk store afstande. Stof i relativistisk bevægelse, fx i såkaldte jets, synes involveret, og lange gammaglimt er forbundet med meget energirige supernova-eksplosioner, hvor en massiv stjerne kollapser, formodentlig under dannelsen af et hurtigt roterende sort hul. På grund af de enorme frigivne energier i gammaglimt kan de ses fra meget store afstande, og nogle af de fjernest kendte galakser er galakser, der har produceret gammaglimt.

I 2005 detekterede man første gang en efterglød fra et kort gammaglimt. Siden har man fastslået, at også korte gammaglimt foregår i galakser på kosmologiske afstande. Imidlertid er både eftergløden og værtsgalakserne for de korte gammaglimt anderledes end for de lange gammaglimt; den mest sandsynlige kilde til de korte gammaglimt synes at være kolliderende kompakte objekter såsom neutronstjerner og/eller sorte huller. I 2013 detekterede man et signal fra et kort gammaglimt, der er konsistent med de forventede egenskaber for en såkaldt kilonova. En kilonova er et kraftigt elektromagnetiske signal, der udsendes i forbindelse med dannelse af tunge, radioaktive grundstoffer under et sammenstød mellem to neutronstjerner. Den høje neutrontæthed under en sådan kollision bevirker meget hurtig neutronindfangning, hvilket hurtigt danner meget tunge atomkerner (fx grundstoffet guld).