Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gammaglimt

Oprindelig forfatter Fynbo Seneste forfatter Redaktionen

Gammaglimt. I 2013 registrerede satelitten Swift dette glimt, som blev katalogiseret som GRB 130427A (som fortæller, at det var det første glimt registreret den 27.4.2013). Glimtet var et af de kraftigste som nogensinde er målt. Det stammede fra en galakse beliggende ca. 3,6 mia. lysår væk, hvilket i GRB-sammenhæng er relativt tæt på.

Gammaglimt. I 2013 registrerede satelitten Swift dette glimt, som blev katalogiseret som GRB 130427A (som fortæller, at det var det første glimt registreret den 27.4.2013). Glimtet var et af de kraftigste som nogensinde er målt. Det stammede fra en galakse beliggende ca. 3,6 mia. lysår væk, hvilket i GRB-sammenhæng er relativt tæt på.

gammaglimt, gamma ray burst, GRB, kortvarige udbrud af gammastråling i rummet med ukendt oprindelse fjernt fra Solsystemet. Fænomenet blev opdaget fra satellitter i slutningen af 1960'erne. Der synes at være i hvert fald to undergrupper af gammaglimt, nemlig såkaldt lange gammaglimt med varighed mellem 2 s og i ekstreme tilfælde flere timer og korte gammaglimt med varighed 0,01-2 s.

Opdagelsen fra 1997 og frem af en "efterglød" af røntgenstråling fra mange lange gammaglimt og en tilsvarende efterglød af synligt lys samt af stråling ved andre bølgelængder (med op til måneders varighed) fra en del af kilderne har bidraget afgørende til forståelsen af lange gammaglimt. Det er nu fastslået, at lange gammaglimt finder sted i aktivt stjernedannende galakser på kosmologisk store afstande. Stof i relativistisk bevægelse, fx i såkaldte jets, synes involveret, og lange gammaglimt er forbundet med meget energirige supernova-eksplosioner, hvor en massiv stjerne kollapser, formodentlig under dannelsen af et hurtigt roterende sort hul. På grund af de enorme frigivne energier i gammaglimt kan de ses fra meget store afstande, og nogle af de fjernest kendte galakser er galakser, der har produceret gammaglimt.

I 2005 detekterede man første gang en efterglød fra et kort gammaglimt. Siden har man fastslået, at også korte gammaglimt foregår i galakser på kosmologiske afstande. Imidlertid er både eftergløden og værtsgalakserne for de korte gammaglimt anderledes end for de lange gammaglimt; den mest sandsynlige kilde til de korte gammaglimt synes at være kolliderende kompakte objekter såsom neutronstjerner og/eller sorte huller. I 2013 detekterede man et signal fra et kort gammaglimt, der er konsistent med de forventede egenskaber for en såkaldt kilonova. En kilonova er et kraftigt elektromagnetiske signal, der udsendes i forbindelse med dannelse af tunge, radioaktive grundstoffer under et sammenstød mellem to neutronstjerner. Den høje neutrontæthed under en sådan kollision bevirker meget hurtig neutronindfangning, hvilket hurtigt danner meget tunge atomkerner (fx grundstoffet guld).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johan Fynbo: gammaglimt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82029