Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vinter

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

Vinter 1985: Isfiskeri på Ringkøbingfjorden.

Vinter 1985: Isfiskeri på Ringkøbingfjorden.

vinter, den koldeste af de fire årstider. Astronomisk defineres vinteren på den nordlige halvkugle som tidsrummet fra vintersolhverv (21. eller 22. december) til forårsjævndøgn (20. eller 21. marts); i kalendermæssig og klimatisk forstand regnes vinteren ofte fra 1. december til 1. marts.

Fra efterår til vinter

Efteråret er gået, bladene faldet af træerne, som vil stå nøgne indtil løvspringet til foråret. Måske vil de ind i mellem blive belagt med rim eller sne, så vi kan få skabt et af de efterhånden sjældne vinterlandskaber.

Annonce

Læs om højtryk

Vestenvind

Vintervejret i Danmark er primært betinget af vindretningen, idet der er to overordnede varianter - nemlig den grå og milde vintervejrtype og den kolde og klare type.

Det milde vejr skabes af det relativt lune havvand, der omgiver Danmark - og ikke mindst Atlanterhavet mod vest. Havet holder længe på den varme, som er modtaget fra Solen gennem hele sommeren og efteråret. Havet vil derfor om vinteren være relativt varmt - i modsætning til landområderne. Det betyder, at hver gang vinden kommer fra det vestlige hjørne, vil vejret blive mildt og fugtigt. Eftersom vinden i Danmark oftest kommer fra den kant, er der ikke noget at sige til, at vintrene som regel er milde. Vejrtypen er diset, tåget og overskyet med mulighed for finregn.

Læs mere om byger.

Østenvind

Anderledes ser det ud, når vinden bevæger sig over i det østlige hjørne, hvor den trækker den kolde luft fra kontinenterne ind over Danmark. Da kontinenterne ikke er i stand til at holde på varmen på samme måde som havet, vil luften mod nord, øst og til dels også mod syd blive kold. Det er ikke overraskende, eftersom de flest danskere kender til den kolde østenvind i vintermånederne. Det er kun med vind fra øst, at Danmark kan få isvinter, som det sidst skete i vinteren 1995-96.

19870001.jpgSne

Sne bliver af de fleste opfattet som den rigtige vinternedbør. Men den kræver, at temperaturen ikke overstiger +3 °C, og skal sneen blive liggende, skal det være frostvejr. Pga. havet omkring Danmark er det normalt for varmt til snevejr frem til efter nytår, hvor havet er blevet noget afkølet. Derfor er det også svært at få hvid jul - netop fordi havet er for varmt.

Rigtig udbredt snefald får vi nord for fronter og lavtryk, idet der netop nord for disse er østenvind, som skaber den kolde luft, der kan bibeholde sneen i faldet mod jordoverfladen. Snebyger får vi især, når vinden kommer nordfra og passerer ned over det relativt lune vand, hvor snebygerne så rammer Vestjylland, Nordfyn, Nordsjælland og ikke mindst Bornholm, der til tider modtager særdeles meget sne fra snebyger, der dannes over Østersøen.

Læs mere om lavtryk.

Hvid jul

Og så er der lige den hvide jul, som kun kan kaldes landsdækkende hvid, hvis der om eftermiddagen den 24. december ligger mindst 1/2 cm sne over 90 % af landet. Det er siden år 1900 sket ni gange, nemlig 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Læs mere om sne og jul.

Vidste du, at det koldeste sted i verden ligger midt på indlandsisen på Antarktis? Her er målt en temperatur på −89,4 °C.

Forfatter: Jesper Theilgaard

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: vinter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180456