Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

solhverv

Oprindelige forfattere CMTai og Kofod Seneste forfatter Redaktionen

solhverv, de to dage i løbet af året, hvor Solen har sin største (sommersolhverv) hhv. mindste (vintersolhverv) middagshøjde. Da Jordens rotationsakse hælder ca. 23,5° i forhold til normalen til Jordens baneplan omkring Solen, danner Solens tilsyneladende bane om Jorden i årets løb en tilsvarende vinkel med himlens ækvator.

Ordet solhverv stammer fra oldnordisk: sólhvarf, egl. 'solvending'.

To gange om året ses Solen derfor passere ækvator, nemlig ved forårs- og efterårsjævndøgn (se jævndøgn). Midtvejs mellem disse to punkter når Solen på den nordlige halvkugle 21. eller 22. juni sin nordligste og 21. eller 22. december sin sydligste position på himlen og siges da at vende; det er solhverv. Ved sommersolhverv har natten sin korteste varighed, mens dagen er kortest ved vintersolhverv.

Solhvervsfester

Solhvervsfester er i Norden blevet afholdt i anledning af solhverv, dvs. de to tidspunkter på året, hvor dagene begyndte at blive henholdsvis længere (21/12) og kortere (21/6).

Annonce

Vintersolhvervsfesten, jul, der var årets største, blev i førkristen tid afholdt i midten af januar i de såkaldte midvinternætter, mens sommersolhvervet eller midsommerfesten menes at have været holdt i august.

I 1930'erne forsøgte socialdemokraterne at indføre en moderne solhvervsfest med socialistisk indhold i stedet for den borgerlige juletræsjul. Se også sankthansaften.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak, Else Marie Kofod: solhverv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162083