Skuddag er en ekstra dag, som hvert fjerde år med visse undtagelser indskydes i februar, for at kalenderåret kan holde trit med Solen. Skuddagen er den 24. februar.

Skuddagens historie

Jorden bruger ca. 365,2422 dage (et gennemsnitligt tropisk år) til et omløb om Solen. Et kalenderår på 365 dage vil derfor hurtigt forskydes i forhold til det astronomiske år.

Cæsars kalenderreform

Julius Cæsar indførte i forbindelse med sin kalenderreform i 45 f.v.t, at hvert fjerde år skulle have 366 dage. Skuddagen blev placeret på det sted i kalenderen, hvor romerne plejede at indskyde en ekstra måned i deres månekalender, nemlig efter 23/2.

I praksis betød det, at 24/2 (ante diem sextum Kalendas Martias 'sjettedagen før 1. marts') blev regnet for et dobbeltdøgn, bissextum 'dobbeltsekseren', således at et barn født inden for disse 48 timer skulle anses for født på sjettedagen før 1. marts. På denne måde undgik man at nummerere en ekstra dag i februar. Afledet af skuddagens navn kaldtes et skudår (annus) bissextilis.

Skuddag den 29. februar?

Der har været initiativ fra flere sider for at flytte skuddagen fra 24/2 til den mere logiske 29/2, dagen, der kun forekommer i skudår, men ingen af disse er endnu lykkedes.

Udeladelse af skudår

Et skudår hvert fjerde år giver en gennemsnitlig årslængde på 365,25 dage, hvilket på 128 år giver en fejl på ca. 1 dag i forhold til solåret. Den gregorianske kalender, som vi bruger i dag, udelader derfor tre skudår i en 400-årsperiode, nemlig de år, der er delelige med 100, men ikke med 400.

Således er år 1900 og 2100 ikke skudår, men år 2000 er. Dette giver en gennemsnitlig årslængde på 365,2425 dage. En fjerde regel om at gøre år delelige med 4000 til ikke-skudår er foreslået. Den vil gøre kalenderen mere præcis, men er ikke officielt implementeret.

Traditioner

Til skuddagen er der knyttet en skik, der nærmest betragtes som en selskabsspøg eller en talemåde, nemlig at kvinder har ret til at fri på denne dag. Den udkårne kan ikke sige nej, medmindre han giver kvinden en gave, der traditionelt har været 12 par handsker, 12 par silkestrømper, en silkekjole eller lignende. Det fortælles, at Margaret af Skotland (død i 1290) gav kvinderne denne ret i form af et dekret, hvorfra skikken siden bredte sig til andre dele af Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig