Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nytår

Oprindelige forfattere CMTai, FSte og Kofod Seneste forfatter Redaktionen

Nytår. Nytårsfyrværkeri, 2005.

Nytår. Nytårsfyrværkeri, 2005.

nytår, den første dag efter et årsskifte. Nytårsdagen var i den ældste romerske kalender 1. marts, men blev flyttet til 1. januar i 153 f.Kr., og Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.Kr. Den tidlige kristne kirke henlagde nytåret til 25. december.

I middelalderen var også 25. marts (Marias bebudelsesdag) og påskedag almindelige nytårsdage.

Den gregorianske kalender (1582) gjorde 1. januar til nytårsdag igen, og fra midten af 1700-t. har alle vesteuropæiske lande haft denne nytårsdag.

Annonce

I Danmark begyndte året i middelalderen oftest med julen; siden 1300-t. har nytårsdag dog altid været 1. januar. I månekalendere som den muslimske bevæger nytårsdagen sig igennem alle årstiderne. Den moderne kinesiske kalender er en luni-solar-kalender, hvor der med passende mellemrum indskydes en skudmåned, således at nytårsdagen altid falder på den nymåne, der indtræffer i Vandmandens tegn. Se også kalender.

Religion

I de fleste kulturer er nytår en af årets vigtigste fester. Den jødiske nytårsfest (løvhyttefest, rosh ha-shanah) kan slet og ret kaldes "festen". I nytårsfester ses det overgangsrituelle tydeligt; formålet er at forny verden: Det gamle år og dets synder udrenses og dør, og et nyt år fremstår som på Skabelsens første dag. I den mesopotamiske akitufest reciteredes således skabelsesberetningen Enuma elish; kongen blev frataget sine værdighedstegn og fik dem igen, og kultisk gennemspillede man kosmos' sejr over kaos. Religionsfænomenologisk kan nytårsløjer tolkes som ritens midlertidige tilbagevenden til kaos. Se også saturnalia.

Nytår. Gade i den kinesiske by Tianjin, der i anledning af nytåret er pyntet med lamper og guirlander med dyrekredsens 12 dyr. Foto fra 2006.

Nytår. Gade i den kinesiske by Tianjin, der i anledning af nytåret er pyntet med lamper og guirlander med dyrekredsens 12 dyr. Foto fra 2006.

Den kinesiske nytårsfest, Yuan Dan, er regnskabets fest; husene renses og males; i mytologien drager arnens gud til Jadekejseren i Himlen for at aflægge regnskab for den enkelte families opførsel i det forgangne år. Når han vender tilbage, fejres det med fyrværkeri. Dette fyrværkeri har inspireret Vestens sekulariserede nytårsfest til brug af "kinesere" og raketter.

Af religiøse elementer i dansk nytårsfejring kan nævnes den nationale afsyngelse af Grundtvigs "Vær velkommen, Herrens år" (i radio og tv) ved midnat og gudstjenesten 1. nytårsdag. Dronningens (og i noget mindre grad statsministerens) nytårstale kan siges at have rituel karakter, en kollektiv statusopgørelse.

Nytårsskikke

Nytår. Københavns Rådhus. Rådhusuret.

Nytår. Københavns Rådhus. Rådhusuret.

Skikke knyttet til nytårsaften. Det nye år begynder, når den første tone i forspillet lyder fra rådhusuret i København, og skyderiet med fyrværkeri tager til.

Før fyrværkeriets tid i slutningen af 1800-t. gik folk rundt og "skød for døre" med jagtgeværer eller pistoler, eller man skaffede sig larm ved at knuse fx potteskår imod dørene.

Mens nytårsskyderiet i København var en militærsalut for monarken, skød og larmede man på landet mere for at bortskræmme det troldtøj og de dæmoner, som ifølge folketroen var særlig farlige netop i skellet mellem det gamle og det nye år. Det er baggrund for selskabsspøgen at stille sig op på en stol og hoppe ind i det nye år og derved undgå at træde i skellet.

Udklædning og maskering, der efterhånden er reduceret til hatte, næser o.l. eller helt er udeladt, var allerede før kristendommens indførelse en vigtig ingrediens i nytårsløjerne, hvor der også blev vendt op og ned på gængse normer og rollemønstre, ikke blot i Norden, men fx også i Rom i forbindelse med saturnaliefesterne.

Nytår var også tid for ønsker, der for at gå i opfyldelse helst skulle fremsættes ved nytårsny, dvs. den første nymåne efter nytårsdag. Et nytårsforsæt er vor tids udgave af det gamle begreb nytårsny-ønske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak, Finn Stefánsson, Else Marie Kofod: nytår i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133766