Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kalendertegn

Oprindelige forfattere BenNi og CMTai Seneste forfatter Redaktionen

Kalendertegn.

Kalendertegn.

kalendertegn, astronomiske stenograftegn eller ikoner, som anførtes i gamle kalendere for at betegne Solen, Månen og planeterne og dermed også ugedagene. Tilsvarende ikoner bruges om Dyrekredsens tegn og de forskellige astrologiske aspekter. Efterhånden som flere småplaneter (asteroider) er opdaget, bruger man at give dem et nummer i en cirkel.

Kinesiske kalendertegn

I det ældste kendte kinesiske kalendersystem fra Shangdynastiet (1500-1000-t. f.Kr.) blev dagene opkaldt efter et sæt af ti skrifttegn, de såkaldte himmelske stammer. En måned bestod af tre tidagesuger. De ti himmelske stammer blev kombineret med et andet sæt bestående af 12 skrifttegn, de jordiske grene, således at stammer og grene parvis beskrev en cyklus, der havde 60 forskellige kombinationer. Begyndende med Handynastiet (202 f.Kr.-220 e.Kr.) blev denne cyklus af kalendertegn også brugt til at angive årstal, ofte i kombination med angivelse af kejserens regeringsår. Kalendertegnenes oprindelse er uklar; begrundet med fonetiske ligheder har det været foreslået, at de 22 tegn skulle være et levn fra det tidligste semitiske alfabet. I den kinesiske kultur, som er uden alfabet, har tegnene spillet en vigtig rolle som ordningselement, fx til angivelse af bogkapitler, bind, signaturforklaringer m.m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Nielsen, Chr. Marinus Taisbak: kalendertegn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103199