Kalender (bibelsk kalender), Den bibelske kalender er luni-solar. Året har 12 måneder a 29 eller 30 dage, og forskellen mellem sol- og måneåret har været udlignet ved skudmåneder. Den bibelske kalender hører hjemme i et agrarsamfund og er overtaget fra kanaanæerne. Året begyndte ved efterårsjævndøgn, da frugt- og vinhøstfesten fejredes (2.Mos. 23,10; 34,22). Under indflydelse af den assyrisk-babyloniske kultur i 600-t. f.Kr. henlagdes nytåret til foråret. Fire af de gamle kanaanæiske månedsnavne er nævnt i GT, abib og siv ('aks, blomstring') om foråret, etanim og bul ('kraftige strømme, afgrøde') om efteråret.

Bibelske månedsnavne

I Det Gamle Testamente omtales de gamle månedsnavne abib og siv, der svarer til de senere nisan og ijjar, og etanim og bul, der svarer til de senere tishri og marheshvan. I tiden efter hjemkomsten fra eksilet i Babylon, dvs. efter 539 f.Kr., overtog man de babyloniske månedsnavne; året bestod da af 12 måneder og begyndte om foråret. I den danske bibeloversættelse fra 1992 er de gengivet:

1. nisan
2. ijjar
3. sivan
4. tammuz
5. ab
6. elul
7. tishri
8. marheshvan
9. kislev
10. tebet
11. shebat
12. adar
samt skudmåneden ve-adar

Med den af babylonierne påvirkede kalender indførtes også nummerering af månederne, og i eftereksilsk tid tillige en aramæiseret form af de babyloniske månedsnavne. Ugeinddelingen med sabbatten som syvende og sidste dag er helt uafhængig af Sol og Måne; den kan næppe være afledt af Månens faser, uagtet at den ofte nævnes sammen med nymånen.

Læs mere om kalender.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig