En kalender er en skematisk oversigt over et tidsrum, som regel mindst et år.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kalender kommer af latin calendarium, afledt af Kalendae.
Alle kendte kalendere er inspireret af de store himmellegemers regelmæssige opførsel. Vort tidsbegreb er knyttet til lys og mørke, dag og nat, Solens daglige op- og nedgang. Månens hastige gang på himlen og dens vækst og aftagen lærer os at overskue et lidt længere tidsrum, måneden. Mest afgørende for livet på Jorden er dog året, bestemt ved Solens tilsyneladende vandring himmelkuglen rundt, hvorunder den ved middagstid om sommeren står højt, om vinteren lavt på himlen og bestemmer årstidernes vekslen.
Kalenderens problem er at forene de tre tidsrum, dagen, måneden og året, selvom den naturlige enhed, døgnet, ikke går op i de to andre. Mellem en nymåne og den næste (en synodisk måned) er der 29 dage, 12 timer, 44 min og 2,9 s. Mellem et forårsjævndøgn og det næste (et tropisk år) er der 365 dage, 5 timer, 48 min og 46 s. Det er altså ikke muligt at have måneder eller år, der alle har det samme antal dage, eller solår, der indeholder et helt antal måneder.
En månekalender har skiftevis måneder på 29 og 30 dage, som den islamiske kalender. En solkalender lader hvert fjerde år have 366 dage. De fleste kalendere i oldtiden forsøgte at kombinere de to og kaldes derfor luni-solar-kalendere.
Ved siden af sådanne "aftale"-kalendere anvendtes, ikke mindst af bønder og søfolk, en stjernekalender, som ser bort fra Månen. I løbet af året bevæger Solen sig i sin bane, ekliptika, gennem de 12 stjernetegn: Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene, regnet fra forårsjævndøgn. Hvert stjernetegn er 1/12 af cirklen, altså 30 grader, således at Solen bevæger sig ca. 1 grad om dagen. Derfor kan denne bevægelse bruges som kalender: fx er den første grad af Løven den 22.-23. juli begyndelsen på hundedagene. For en regelmæssig iagttager af solopgangen og stjernernes heliakiske opgang var denne kalender som regel mere pålidelig end politikernes, selvom Dyrekredsens begyndelsespunkt, forårspunktet, flytter sig langsomt mod vest, ca. 1 grad på 70 år, pga. Jordens præcession.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.