Forvirringens år, annus confusionis, år 46 f.Kr., overgangsår før indførelsen af den julianske kalender i år 45 f.Kr. For igen at bringe den romerske kalender i overensstemmelse med årstiderne blev der i år 46 f.Kr. indskudt to ekstra måneder på i alt 67 døgn mellem november og december; derved kom året til at indeholde 445 dage fordelt på 15 måneder, idet der i forvejen var en normal skudmåned på 23 døgn mellem februar og marts.

Se også kalender.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig