Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

efterår

Oprindelig forfatter OHEi Seneste forfatter Redaktionen

Efterår. Sol efter uvejr.

Efterår. Sol efter uvejr.

efterår, inden for kalendervæsen månederne september, oktober og november, men en egentlig international definition mangler. I astronomisk sammenhæng benyttes udtrykket også om perioden fra efterårsjævndøgn til vintersolhverv.

Se også årstider.

Annonce

Efterår i Danmark

efterår.jpg

Sommeren er forbi. Ser vi fremad, kan vi skue hen mod den mørkere periode. Men man skal ikke glemme, at efteråret har mindst lige så mange farver som foråret, som vi i parentes bemærket oftere fremhæver i farvemæssig sammenhæng. Nu, da den kolde polarluft begynder at gøre sig gældende, vil træerne få besked om at lukke af for vandtilførslen til bladene. De tørrer ud og antager røde, brune eller orange farver. Samtidig bugner frugttræerne af æbler, pærer og blommer og tilfører farver på den måde. Herudover blomstrer georginer og asters i haverne, så der er maser af farver at nyde.

Læs mere om efterårsfarvning og blade

Vejret har sin egen måde at blive efterårsagtigt på. Kulden i Arktis og Nordskandinavien begynder at etablere sig, og herfra kan den med den rigtige vindretning strømme mod Danmark. Den blågrumsede sommerhimmel afløses af en dybblå himmel med drivende hvide skyer - måske med byger. Det var det, Alex Garff beskrev i 1949 i sit efterårsdigt „Septembers himmel er så blå“, som blev sat i musik af Otto Mortensen.

I første omgang kommer kulden i kortvarige perioder, men senere bliver det mere langvarigt. Sådan har det ofte været, men vejret følger jo ikke altid teorierne. Vi har i de senere år haft nogle meget varme og samtidig smukke efterårsperioder. Det kan ske, når luften fra Sydøsteuropa når op til Danmark. Luften må ikke være for fugtig, da der i så fald dannes for meget dis og tåge, som Solen på denne årstid ikke har magt til at fjerne.

Efteråret har også potentiale til at give en storm eller to. Det skyldes den enkle sammenhæng, at jo større temperaturkontrasten er mellem den kolde polarluft og den varmere tropiske luft, jo dybere kan lavtrykkene på polarfronten udvikle sig, og dermed kan vinden få større styrke. Vinden er proportional med den horisontale trykforskel mellem høj- og lavtryk, så jo dybere lavtryk, jo større mulighed er der for en stor trykforskel.

Samtidig er havvandet varmt, hvilket giver en stor fordampning og dermed et stort indhold af vanddamp i atmosfæren. Vanddampen er en stor energikilde, når den fortættes til vanddråber. Den energi uddyber lavtrykkene, så vanddampen har en del af ansvaret for efterårsstormene. Det skal netop ses i modsætning til foråret, hvor vanddampindholdet i atmosfæren er mindre pga. den lavere havtemperatur. For ganske vist er temperaturkontrasten også om foråret stor, men da vanddampindholdet er mindre, er risikoen for forårsstorme også mindre.

Læs mere om polarfronten, fronter og vind.

Vidste du, at en periode med usædvanlig stille og lunt vejr i det sene efterår kaldes indian summer?

Forfatter: Jesper Theilgaard

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Henrik Einicke: efterår i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68368