Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

efemeridetid

Oprindelig forfatter OHEi Seneste forfatter Redaktionen

efemeridetid, ET, tidsskala, defineret i 1952 af Den Internationale Astronomiske Føderation for at eliminere uregelmæssigheder i astronomiske beregningsresultater stammende fra uregelmæssigheder i Jordens rotation. I 1984 blev ET erstattet af Barycentric Dynamical Time, TDB, hvor man i planeternes bevægelsesligninger tager højde for relativitetsteorien og i øvrigt refererer til planetsystemets massemidtpunkt (barycenter). Samtidig indførtes en afledet tidsskala, Terrestrial Dynamical Time, TDT, til brug ved geocentriske efemerider. TDT er defineret ved TDT = TAI + 32,184 s, idet TAI betegner International Atom Tid; se atomtid.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Henrik Einicke: efemeridetid i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68253