persienneeffekt

I debatten om en den globale opvarmning har man fokuseret på en eventuel persienneeffekt af aerosoler fra svovludledninger fra forbrænding af olie og kul. Svovlet vil danne svovlsyredråber i atmosfæren.Disse dråber er effektive til at tilbagekaste solens stråler. Den stagnation af den globale temperatur i 1950-60'erne kunne stamme herfra, idet verden efter anden verdenskrig skulle bruge enorme mængder af energi, der netop blev skabt ved afbrænding af olie og kul.

Men også almindelige skyer tilbagekaster solstråling og virker derved afkølende på klimasystemet. Det gælder dog, at man i forbindelse med en eventuel klimaopvarmning ikke kender skyernes samlede betydning for ændringerne.

Også støvpartikler, hvirvlet op i ørkenområder, kan være betydningsfulde. Under sidste istid kan persienneeffekten af støv i atmosfæren have været ganske voldsom, idet støvindholdet er vurderet til at have været 10-50 gange større end nu. Med nøjagtige temperaturmålinger kunne man i 1900-t. måle effekten af de største vulkanudbrud; de er blevet fulgt af nogle år med lidt lavere gennemsnitstemperaturer for Jorden som helhed.

Også de klimatiske virkninger af en evt. atomkrig har været diskuteret. De omfattende ildebrande efter et atomangreb vil sandsynligvis medføre et stort indhold af støv i atmosfæren og dermed måske en efterfølgende langvarig atomvinter. Debatten gav ikke en klar konklusion, men synes at være ebbet ud med den kolde krigs ophør.