Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

troposfæren

Oprindelig forfatter AWH Seneste forfatter Redaktionen

Troposfæren. Tværsnit gennem atmosfæren. Højdeskalaen er logaritmisk, således at de nedre lag vises mere detaljeret end de øvre.

Troposfæren. Tværsnit gennem atmosfæren. Højdeskalaen er logaritmisk, således at de nedre lag vises mere detaljeret end de øvre.

troposfæren, den nederste del af atmosfæren; troposfæren varierer betydeligt i udstrækning, fra ca. 5-6 km nær polerne om vinteren til ca. 20 km i troperne i områder med kraftige byger. I troposfæren aftager temperaturen generelt med højden, ca. 6-7 °C pr. km. Temperaturfaldet stopper brat og skifter ofte til en svag stigning ved passagen af tropopausen, dvs. ved overgangen til stratosfæren.

Troposfæren er yderligere karakteriseret ved aktive vejrsystemer som fx ekstratropiske lavtryk med fronter, som skiller de varme og kolde luftmasser. Andre typiske vejrfænomener er tropiske cykloner, hurricanes og tyfoner.

Ordet troposfære kommer af tropo-, se -trop(i), og sfære.

Troposfæren er karakteriseret ved et relativt højt indhold af vanddamp og i forbindelse hermed tilstedeværelsen af skyer. Langt de fleste skytyper i atmosfæren findes således i troposfæren og skyldes temperaturfaldet i opstigende luftmasser. Det meste af vanddampen findes i de nederste 2-3 km af troposfæren. Selvom mængderne er ringe, er vanddamp i den øvre troposfære af stor betydning for fx drivhuseffekten. Vindene i troposfæren vil generelt vokse i styrke med højden og blive mere og mere vestlige pga. temperaturforskellen mellem ækvator og polerne. Vinden når som regel et maksimum lige under tropopausen.

Annonce

Troposfæren kan ses som en motor, der danner bevægelsesenergi, men også som en kemisk reaktor med hurtig omsætning af et meget stort antal kemiske stoffer, der ofte forekommer i relativt små mængder. Vigtige kemiske processer, fx omfattende nitrogenoxider og ozon, kan danne smog. Troposfæren indeholder ellers kun lidt ozon, idet andre kemiske processer hurtigt omdanner ozonen igen. Troposfæren indeholder et stort antal partikler (aerosoler). Disse kan komme fra kilder på overfladen (både over land og hav), men de kan også dannes i atmosfæren som fx sulfatpartikler, der dannes ud fra SO2 ved iltning. Sulfat i troposfæren udvaskes i løbet af få uger, hvorfor fx partikler fra vulkanudbrud skal nå helt op i stratosfæren for at opnå tilstrækkelig høj levealder til at nå Jorden rundt. Støv og andre partikler fra fx havoverfladen og organiske partikler fra kontinenterne vil ofte påvirke luftens sigtbarhed betydeligt i troposfæren, hvilket tydeligt kan ses ved nedstigningen fra stratosfæren i jetfly. Flytrafikken er i troperne bundet til at foregå i troposfæren. Uden for troperne går de fleste fly op i stratosfæren for at undgå uroen i vejrsystemerne i troposfæren.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Walløe Hansen: troposfæren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=493778