Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

atmosfæren (Forurening af atmosfæren)

Oprindelig forfatter JFen Seneste forfatter Redaktionen

Atmosfærens sammensætning er resultatet af en balance mellem på den ene side udslip af stoffer fra både naturlige og menneskeskabte kilder og på den anden side en række fysiske og kemiske processer, hvorved disse stoffer igen fjernes fra luften. Naturlige kilder er vulkanudbrud, skovbrande og aerosoler fra havsprøjt og jordstøv. Menneskeskabte kilder er overvejende knyttet til anvendelsen af fossile brændsler (kul, olie, gas), som afgiver svovl- og kvælstofforbindelser, kulbrinter og kulilter. Ofte begynder luftforureningen på gasform, fx som svovldioxid, men reagerer før afsætningen med bl.a. vand og indgår i partikler, fx som svovlsyre.

For mange stoffer er de menneskeskabte udslip mindre end de naturlige, men de har alligevel nået en sådan størrelse, at de naturlige kredsløb overbelastes, og koncentrationen stiger med luftforurening til følge. Omfanget af de forurenende stoffers udbredelse afhænger bl.a. af stoffernes levetid.

Luftens bevægelser har afgørende betydning for forureningens udbredelse. Fx er der ringe opblanding hen over ækvator; derfor vil stoffer udsendt på den nordlige halvkugle, hvor over 90% af de menneskeskabte udslip finder sted, i det væsentlige blive dér. I lodret retning vil udbredelsen begrænses af tropopausen. I det væsentlige sker udbredelsen endda kun i det nederste såkaldte blandingslag, der — bortset fra i de tropiske egne — sjældent er over 1 km højt.

Annonce

Disse forhold betyder, at det kun er stoffer med lange levetider (måske år), der opblandes fuldstændigt. Det gælder stoffer som kuldioxid, der bidrager til drivhuseffekten, og CFC-gasser, der medvirker til nedbrydning af ozonlaget.

I mindre geografisk målestok har de fremherskende vinde betydning. I Nordeuropa er der således overvejende vind fra vest. Svovl- og kvælstofforbindelser, som kan give forsuring, føres fx fra England til Danmark med vestenvinden. Undertiden optræder såkaldt inversion i lav højde, hvilket forhindrer en lodret opblanding. Ofte er dette kombineret med stille vejr og kan dermed føre til kraftig lokal opbygning af forurening i byområder. Mest kendt er Londons smog. Se også luftforurening.

Læs mere om atmosfæren.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Fenger: atmosfæren (Forurening af atmosfæren) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=486065