Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

timeglas

Oprindelig forfatter CMTai Seneste forfatter Redaktionen

Timeglas. I vesterlandsk kunst er timeglasset et gammelt symbol på tidens gang, altings forgængelighed (vanitas) og på døden (memento mori). Et timeglas, hvor halvdelen af sandet er løbet ned, er her vist sammen med et kranium; udsnit af et portræt fra 1531 af en unavngiven mand med vanitassymboler, udført af Bartholomäus Bruyn d.æ.; Kunsthistorisches Museum, Wien.

timeglas, sandur, tidsmåler af omstridt alder; kendt i Europa fra ca. 1300. Timeglasset består af to beholdere (ofte af glas) forbundet med en tynd kanal, hvorigennem fint sand eller andet pulver kan løbe fra den øverste beholder til den nederste.

Det er særlig velegnet til måling af små tidsrum (fx til kogning af æg), men især halvtimesglas har været i brug (jf. søfartens inddeling af vagterne i otte glas a 1/2 time).

Et lille timeglas (logglas) med en udløbstid på 28 sekunder blev tidligere brugt sammen med håndloggen, idet farten svarede til det antal knob (knuder) på loglinen, der løb ud i løbet af de 28 sekunder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Marinus Taisbak: timeglas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172238