Solur, apparat til visning af tidens gang vha. sol og skygges vandring i dagens løb. I sin simpleste form består soluret af en lodret pind (gnomon) rejst på en jævn, solbeskinnet flade. Skyggens retning viser tidspunktet på dagen. Med sten eller lignende kan dagen deles i mindre enheder.
Fra ca. 700-t. f.Kr. udvikledes mere avancerede former. En egyptisk type består af et vestvendt bræt med op til seks tværgående timelinjer på brættet og med et tværstykke, som kaster skygge, i den ene ende. Midt på dagen vendes brættet mod øst. Kugleformede græske solure (se skafe) opdeler dagen i 12 timer, hvis længde er variabel året igennem svarende til variationen i daglængden. Soluret udvikledes i middelalderen til høj præcision og i utallige udformninger, især af arabiske lærde. Med fremkomsten af mekaniske ure blev solure med lige lange timer fremherskende.
Moderne solure, som tager hensyn til tidsjævningen (se sand soltid) og til den varierende solhøjde året igennem, kan vise klokkeslettet med en nøjagtighed bedre end et halvt minut. Nøjagtigheden af almindelige "havesolure" er langt ringere, idet de sjældent er bygget til den breddegrad, hvor de er opstillet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.