Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

solur

Oprindelige forfattere KSlej og OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Solur. Oldegyptisk solur med timeinddeling fra solopgang til middag. Når skyggen til middag er kortest, vendes den inddelte pind mod øst, og uret viser så antal timer til solnedgang. Rekonstruktion fra Steno Museet i Århus.

Solur. Oldegyptisk solur med timeinddeling fra solopgang til middag. Når skyggen til middag er kortest, vendes den inddelte pind mod øst, og uret viser så antal timer til solnedgang. Rekonstruktion fra Steno Museet i Århus.

solur, apparat til visning af tidens gang vha. sol og skygges vandring i dagens løb. I sin simpleste form består soluret af en lodret pind (gnomon) rejst på en jævn, solbeskinnet flade. Skyggens retning viser tidspunktet på dagen. Med sten eller lignende kan dagen deles i mindre enheder.

Fra ca. 700-t. f.Kr. udvikledes mere avancerede former. En egyptisk type består af et vestvendt bræt med op til seks tværgående timelinjer på brættet og med et tværstykke, som kaster skygge, i den ene ende. Midt på dagen vendes brættet mod øst. Kugleformede græske solure (se skafe) opdeler dagen i 12 timer, hvis længde er variabel året igennem svarende til variationen i daglængden. Soluret udvikledes i middelalderen til høj præcision og i utallige udformninger, især af arabiske lærde. Med fremkomsten af mekaniske ure blev solure med lige lange timer fremherskende.

Moderne solure, som tager hensyn til tidsjævningen (se sand soltid) og til den varierende solhøjde året igennem, kan vise klokkeslettet med en nøjagtighed bedre end et halvt minut. Nøjagtigheden af almindelige "havesolure" er langt ringere, idet de sjældent er bygget til den breddegrad, hvor de er opstillet.

Annonce

Kejser Augustus' solur

Kejser Augustus' solur på Marsmarken i Rom blev fundet i 1979. Det er det største kendte solur, og det fungerede både som ur og kalender. Uret blev påbegyndt i 13 f.Kr. og havde som gnomon en obelisk fra Egypten, som i dag står foran parlamentsbygningen i Rom. Gnomonen kastede skygge på et linjenet i bronze, som er anlagt i forhold til Augustus' undfangelses- og fødselstidspunkt; jævndøgnslinjen går midt igennem Ara Pacis Augustae, Augustus' fredsalter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej, Ole J. Knudsen: solur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162187