Himmelglobus, kugle eller kugleskal med en afbildning af stjernehimlen på overfladen. Himmelglobuser konstrueredes og anvendtes af astronomer i oldtidens Grækenland; i Museo Archeologico Nazionale i Napoli er bevaret en romersk kopi af en græsk hellenistisk statue fra ca. 300 f.Kr., Atlante Farnese, af en atlant, der bærer himmelkuglen. Den danske astronom Tycho Brahes himmelglobus fra 1569-70, hvor han gennem årene markerede fiksstjernernes positioner, brændte på Rundetaarn i 1728 (se billede ved Tycho Brahe).

Berømt i sin samtid var Sphaera Copernicana eller Den gottorpske himmelglobus, konstrueret 1654-57 til hertug Frederik 3. af Gottorp; gennem glaskugleskallen med afbildninger af stjernetegnene ser man planeterne bevæge sig omkring Solen i form af en messingkugle i midten, det hele drevet af et sindrigt urværk. Via Kunstkammeret kom denne himmelglobus i slutningen af 1800-tallet til Frederiksborgmuseet, hvor den efter restaurering i 2001 er en af museets største attraktioner.

Se også globus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig