Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paris-observatoriet

Oprindelig forfatter KES Seneste forfatter Redaktionen

Paris-observatoriet, astronomisk observatorium, grundlagt i 1667. Det har været ledet af en række betydelige astronomer, bl.a. Cassinifamilien i fire generationer, J.J. Lalande, F. Arago og U. Leverrier. Observatoriets arbejdsområde var frem til begyndelsen af 1900-t. især positionsastronomi og celest mekanik. Blandt vigtige resultater fra den første tid er Ole Rømers måling af lysets tøven (1676). I 1926 blev observatoriet fusioneret med Meudon-observatoriet, som i 1876 var blevet indrettet lige uden for det luftforurenede Paris af P.J.C. Janssen til især solobservationer. I Nançay, der ligger ca. 160 km syd for Paris, blev der i 1953 oprettet en radioastronomisk station, som nu også er en del af Paris-observatoriet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Sørensen: Paris-observatoriet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138867