Knude er inden for astronomi et af de to punkter, hvor Månens, en planets eller en komets bane skærer Jordens baneplan.

Faktaboks

Etymologi

af oldnordisk knúta, 'knude'

Det skæringspunkt, hvor himmellegemet bevæger sig mod nord, kaldes den opstigende knude; det andet kaldes den nedstigende knude. Den rette linje gennem knuderne kaldes knudelinjen. Den bruges også til at beskrive en dobbeltstjernes bane, hvor den er skæringslinjen mellem stjernernes baneplan og himmelkuglens tangentplan.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig