Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rektascension

Oprindelig forfatter BEHe Seneste forfatter Redaktionen

rektascension, koordinat, som sammen med deklination angiver et himmellegemes position på himlen i ækvatorsystemet. Rektascension angives med α og er himlens længdegrader. Rektascensionsnulpunktet er vedtaget til at være forårspunktet.

En stjerne vil tilsyneladende flytte sig 15° på en siderisk time (59,8 minutter), grundet Jordens rotation. Derfor måles rektascensionen i timer, minutter og sekunder, hvor 24 timer er 360°. Deraf følger at et minut ved himlens ækvator er 1/4 grad (15 bueminutter), og et sekund er 1/4 bueminut (15 buesekunder).

Ordet rektascension kommer af latin rectus 'lige, ret' og ascensio 'opstigning', af ad- og afledning af scandere 'stige op'.

Se astronomiske koordinater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Elisabeth Helt: rektascension i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149978