Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

omløbstid

Oprindelig forfatter Kahl Seneste forfatter Redaktionen

omløbstid, tidsintervallet mellem samme stillinger i en roterende bevægelse. I astronomien skelnes der mellem forskellige omløbstider. Månens sideriske omløbstid, 27,322 d, er tiden mellem Månens passage af samme stjerne. Månens synodiske omløbstid, 29,531 d, er tiden mellem samme stillinger i forhold til Solen, fx mellem to fuldmåner. Da Solen og Månen har samme omløbsretning, bliver den synodiske periode større end den sideriske.

Den galaktiske omløbstid er ca. 220 mio. år. Det er tiden for et omløb omkring Mælkevejssystemets centrum i Solsystemets afstand og i forhold til de fjerne galakser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Kahl Kristensen: omløbstid i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135388