Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

magnetpol

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Redaktionen

magnetpol, hver af de to poler af Jordens magnetfelt. Den magnetiske sydpol befinder sig i det nordlige Canada, mens den magnetiske nordpol befinder sig i havet ud for Antarktis; nordenden af en kompasnål peger mod den magnetiske sydpol. Jordens magnetfelt skyldes strømme i dens indre, der til stadighed ændrer sig; den magnetiske sydpol flytter sig i øjeblikket ca. 40 km mod NV hvert år.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: magnetpol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120576