Megalitisk astronomi, forhistorisk astronomi, der med store sten (megalitter) angiver sigtelinjer til astronomisk interessante hændelser i horisonten, fx solopgang ved sommersolhverv. Navnlig den engelske professor A. Thom (1894-1985) har analyseret mange af den slags anlæg, og de synes ofte at sigte mod Solens og Månens vendepunkter i horisonten. Formålet med de astronomiske sigtelinjer har sandsynligvis været kalenderjustering og udpegning af ledestjerner for astronomisk navigation. De fleste anlæg dateres til 4000-1000 f.Kr. Nogle er komplicerede som fx det engelske Stonehenge (kendt for sit sommersolhvervssigt) og den imponerende jættestue Newgrange i Irland, hvis lange gang peger mod midvintersolopgangen. Anlæggene er hyppigst i NV-Europa, men tilsvarende systemer af anden udformning træffes mange andre steder. Et af de ældste findes ved Nabta i egyptisk Sahara.