Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinesisk astronomi

Oprindelig forfatter BenNi Seneste forfatter Redaktionen

kinesisk astronomi, Fra den tidligste tid var astronomien i Kina intimt forbundet med herskerens legitimitet og hans rolle som Himlens Søn. Himmelske fænomener formodedes at indikere Himlens vilje eller mandat, som regenten kunne påberåbe sig at have modtaget. Det var derfor af største vigtighed, at regenten var i harmoni med kosmos, og astronomiske optegnelser blev en betydningsfuld del af hofhistorikerens annaler. Disse optegnelser over solpletter, meteorregn, kometer samt sol- og måneformørkelser hører i mange tilfælde til de tidligst kendte og mest komplette; fx findes der optegnelser af alle passager af Halleys komet siden 87 f.Kr.

Kosmologiske teorier

Omkring vor tidsregnings begyndelse eksisterede tre teorier om Universets indretning, hvoraf den fremherskende sammenlignede Jordens placering i Universet med blommens placering i et æg. Fra de første århundreder e.Kr. kendes teorier om et uendeligt, tomt univers, hvori Sol, Måne og de fem synlige planeter bevæger sig efter forskellige principper.

Observationer

Kinesisk astronomi baserede sig først og fremmest på observationer og beregninger, der tit var af meget høj kvalitet. I 1200-t. f.Kr. beregnedes månedens længde til 29,53 dage, og årets længde til 365,25 dage. Bedre måleinstrumenter, bl.a. gnomonen, gav observationerne en endnu højere grad af præcision, kulminerende med Xing Yunlu (1573-1620), der beregnede længden af et år til 365,24.219 dage; den moderne værdi er 365,24.220 dage.

Annonce

I 500-t. påvistes det, at Solen i sin tilsyneladende bane om Jorden ikke bevæger sig med samme hastighed hele året, og arkæologiske fund har afsløret stjernekort fra 900-t. med mere end 1400 stjerner.

Europæisk påvirkning

Jesuitternes ankomst og voksende indflydelse i løbet af 1600-t. tilførte kinesiske astronomer bedre instrumenter, bl.a. teleskopet, samt forskellige måle- og beregningsmetoder, som var kinesernes overlegne. Den kinesiske astronomi var dog ofte tættere på moderne astronomi, fx opponerede jesuitterne mod den kinesiske teori om det uendelige univers og fastholdt kirkens geocentriske verdensbillede. I løbet af 1800-t. brød adskillige kinesiske astronomer med jesuitterne og søgte at skabe en syntese af kinesisk og moderne astronomi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Nielsen: kinesisk astronomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106331