Robert Grant Aitken, 31.12.1864-29.10.1951, amerikansk astronom, fra 1895 tilknyttet Lick Observatory, Californien, i perioden 1930-35 som dets direktør. Aitken specialiserede sig i studiet af dobbeltstjerner, af hvilke han opdagede over 3000. I 1932 udsendte Aitken et katalog, New General Catalogue, med observationer af over 17.000 dobbeltstjerner, foretaget med observatoriets 36 tommers teleskop.