Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolas Camille Flammarion

Oprindelig forfatter KES Seneste forfatter Redaktionen

Nicolas Camille Flammarion, 26.2.1842-3.6.1925, fransk astronom og forfatter. Flammarion var i 1887 medgrundlægger af Societé astronomique de France. Han var en dygtig formidler, der udgav en lang række populære bøger og tidsskrifter om astronomi og andre emner. I sin samtid var han kendt vidt ud over Frankrigs grænser, ikke mindst for sine vidtfavnende interesser og fantasifulde forestillinger om uendelighed, udødelighed, spiritisme og liv i Universet. Flere af hans bøger blev oversat til dansk, fx Beboede Verdener (1867) og Verdens Undergang (1895).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Sørensen: Nicolas Camille Flammarion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76755