Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klaudios Ptolemaios

Oprindelig forfatter KES Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23594/=ud_a_57721.mp3?revision=2

Klaudios Ptolemaios. Træsnit fra 1512, der viser Ptolemaios tv. sammen med den personificerede Astronomi. I middelalderen blev Ptolemaios ofte fremstillet med kongekrone, da man fejlagtigt antog, at han var beslægtet med de egyptiske konger. Ptolemaios holder en kvadrant, som han opmåler stjernepositioner med. Nederst tv. ses en armillarsfære, et måleinstrument, der beskrives i Almagest.

Klaudios Ptolemaios. Træsnit fra 1512, der viser Ptolemaios tv. sammen med den personificerede Astronomi. I middelalderen blev Ptolemaios ofte fremstillet med kongekrone, da man fejlagtigt antog, at han var beslægtet med de egyptiske konger. Ptolemaios holder en kvadrant, som han opmåler stjernepositioner med. Nederst tv. ses en armillarsfære, et måleinstrument, der beskrives i Almagest.

Klaudios Ptolemaios, Claudius Ptolemæus, ca. 100-ca. 170, græsk astronom, matematiker og geograf. Klaudios Ptolemaios levede formentlig hele sit liv som romersk borger i Alexandria i Egypten, men man ved stort set intet om hans person.

Ptolemaios' hovedværk er Almagest, som blev grundlaget for den astronomiske videnskab de følgende ca. 1400 år. I Almagest fuldender Ptolemaios den græske matematiske astronomi, som især var skabt af Hipparchos i 100-t. f.Kr. I det ptolemæiske verdensbillede er Jorden det ubevægelige centrum for Universet.

Planeterne bevæger sig jævnt langs epicykler, mindre cirkler, hvis centre bevæger sig langs deferenter, større cirkler med centrum enten i Jordens midtpunkt eller lidt forskudt derfra. Ved at bruge ca. 80 epicykler kunne Ptolemaios forklare bevægelsen af Solen, Månen og de fem dengang kendte planeter, der ifølge ham kredsede omkring Jorden i rækkefølgen Månen, Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn. Systemet forblev det kosmologiske grundlag, indtil Kopernikus' heliocentriske system i 1600-t. vandt udbredelse.

Annonce

Almagest er opbygget af 13 bøger omhandlende alle astronomiens fænomener. Ptolemaios' mest originale bidrag er detaljerne for hver planets bevægelse. Hans geometriske modeller kan forudsige positionen for himmellegemerne med tilstrækkelig nøjagtighed for observationer med det blotte øje og kunne anvendes til at forudsige formørkelser mv. Ptolemaios foretog selv en del observationer, og i Almagest medtager han Hipparchos' stjernekatalog, som han udvider fra 850 til 1022 stjerner.

Almagest er Ptolemaios' tidligste værk. Senere skrev han en række mindre astronomiske værker samt et astrologisk supplement, Tetrabiblos, til Almagest. I et værk om optik behandler han bl.a. virkningen af lysets brydning i Jordens atmosfære.

Inden for matematikken kendes han for sine bidrag til trigonometri. Ved brug af Ptolemaios' sætning beregnede han en tabel, der angav længden af korder, som spænder over vinkler fra 1/2° til 180° i skridt på 1/2° i en cirkel med radius 60. Denne tabel er forløberen for senere tiders sinustabeller. Han skrev også et værk om musikskalaer på et matematisk grundlag.

Ptolemaios' vigtigste bidrag til geografi og kartografi er Geographia fra ca. 150. Det bygger på et værk af Marinos fra Tyros, som han korrigerer og forbedrer på væsentlige punkter. I Geographia anfører Ptolemaios længde- og breddegrader for omkring 8000 lokaliteter i Europa, Afrika og Asien, og han giver en anvisning på korttegning over den beboede verden, så læseren selv kan rekonstruere kortet alene ud fra teksten, ligesom han beskriver tre metoder til projektion af en kugle på en plan.

Foruden et verdenskort indeholder værket en række detailkort, hvoraf fx kortet over Grækenland og Det Ægæiske Hav er meget rigt på detaljer. Kendskabet til området uden for Det Romerske Rige er beskedent, og korttegningen derfor naturligvis meget fejlagtig. Han anbragte ækvator for højt mod nord, og han overtog en værdi for Jordens radius, der var næsten 1/3 mindre end den, der var målt af Eratosthenes.

Klaudios Ptolemaios' verdenskort forblev autoritativt indtil 1500-t. Hans fejltegning af Asien var formentlig årsagen til, at Christoffer Columbus valgte at sejle mod vest for at finde søvejen til Indien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Sørensen: Klaudios Ptolemaios i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146850