Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Christensen-Dalsgaard

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Christensen-Dalsgaard, f. 6.10.1950, dansk astronom, tilknyttet Aarhus Universitet fra 1984 som først lektor, siden forskningsprofessor og fra 2001 som professor. Jørgen Christensen-Dalsgaards primære forskningsområde er Solens og andre stjerners indre, hvor han bl.a. har udviklet metoder til at bestemme deres struktur ud fra målinger af svingninger på deres overflade (se asteroseismologi og helioseismologi).

Han har deltaget i en række internationale arbejdsgrupper under NASA, ESA og ESO og i det danske småsatellitprogram.

Jørgen Christensen-Dalsgaard blev i 2013 tildelt Carlsbergfondets Forskningspris.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: Jørgen Christensen-Dalsgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56819