H.C.F.C. Schjellerup, Hans Carl Frederik Christian Schjellerup, 8.2.1827-13.11.1887, dansk astronom, fra 1851 ansat ved Astronomisk Observatorium i København. Med observatoriets meridiankreds udarbejdede han en stjernefortegnelse over 10.000 svage stjerner. Han studerede østerlandske sprog og udgav al-Sufis stjernekatalog på fransk (1874). Schjellerup skrev flere lærebøger og var redaktør af Københavns Universitets Almanak. Han var desuden medgrundlægger af Mathematisk Tidsskrift (1859).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.