Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edmund Halley

Oprindelig forfatter KES Seneste forfatter Redaktionen

Edmund Halley, 8.11.1656-14.1.1742, engelsk astronom og matematiker. Halley blev i 1703 professor i matematik i Oxford og fra 1720 kongelig astronom ved Greenwich-observatoriet. Allerede som 23-årig tog han til Skt. Helena, hvor han samlede data til det første kikkertbaserede katalog over sydhimlens stjerner. Senere rejser i Sydatlanten havde bl.a. til formål at undersøge den magnetiske deklination.

Fra 1684 arbejdede Halley tæt sammen med Isaac Newton og opmuntrede ham til at offentliggøre sit arbejde med gravitation og bevægelse. Halley redigerede og betalte for udgivelsen af resultatet: Newtons berømte Principia fra 1687. I et værk fra 1705 brugte Halley Newtons teori til at beregne banerne for 24 kometer, der var nogenlunde nøjagtigt observerede. Han påviste, at de kometer, der var observeret i 1531, 1607 og 1682, var identiske og forudsagde korrekt, at kometen (nu kendt som Halleys komet) ville komme igen i 1758.

I 1716 fremsatte Halley et forslag til bestemmelse af afstanden fra Jorden til Solen ud fra målinger i forbindelse med Venus-passager hen over solskiven.

Annonce

Halley opdagede, at stjerner har egenbevægelse, ved at sammenligne positionerne af Aldebaran og Arcturus med angivelserne i Ptolemaios' stjernekatalog. For Sirius kunne han endog konstatere en flytning i forhold til Tycho Brahes optegnelser.

Halley udgav 1686 det første meteorologiske kort over verdenshavene, og i 1693 udgav han mortalitetstabeller for Breslau, et af de første forsøg på at sammenligne dødelighed og alder i en befolkning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Sørensen: Edmund Halley i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88206